FILOMENA RAMMER MALAGAPROVINSEN HÅRDT

Filomena har ikke kun sat sine spor i Madrid. Malagaprovinsen blev også ramt hårdt af vejrfænomenet med voldsomme regnmængder og hagl.

Vi er klar over, at mange ikke kan komme til Spanien pga. pandemien. Derfor gør vi opmærksom på, at det vil være en god idé, at få en kontaktperson til at kontrollere, at alt er i orden med din bil og/eller bolig. Har du ikke en kontaktperson, findes der flere skandinaviske virksomheder i Malagaprovinsen, som har serviceordninger. De holder øje med private boliger, når man ikke selv er til stede.

Du skal være ekstra opmærksom, hvis din bil står i en garage i kælderniveau, hvis du har en kælder eller hvis du har personlige ting opmagasineret i et kælderrum.

Bor du i lejlighed på øverste etage, er det også en god idé at kontrollere, at alt er i orden med loft og ydre vægge.

Når regnen falder i så voldsomme mængder, kan det ske at vandet bliver presset ind under ydre døre eller omkring vinduer.

Lige nu er der pres på vores telefoner. Har du behov for at kontakte os, men ikke kan komme igennem pr. telefon, kan du skrive til os pr. e-mail. Vi kontakter dig så hurtigt som muligt.

image001 1